Det er nok ikke nogen hemmelighed for de, der har fulgt mig, at isfuglen ligger mit hjerte nær.
“My precious” så at sige.
I dag lovede DMI sol om formiddagen i Næstvedområdet, hvor jeg bor. Så afsted det gik.
Jeg har ikke været flittig det sidste årstid. Der har været alvorlig sygdom i den nærmeste familie, som har helt naturligt har flyttet fokus. Jeg har ikke oplevet det som et tab, der har bare været noget der var vigtigere.
Men nu er der fornuftigt styr på hverdagen igen, så kommer lysten tilbage. Både til at komme afsted i naturen og til at bruge kameraet som et kunstnerisk værktøj. Inspirationen kommer lige så stille.
Det var egentlig bare for at komme ud, så det var ikke planlagt med opstilling af skjul eller noget. Bare en tur ud til en skøn lille lokalitet, hvor der er et hav af småfugle, og fordi det ligger ved Susåen – også ind imellem Isfugl.
Jeg var kun lige ankommet, da jeg hørte dens skrig. Det er sandt for dyden ikke skønsang, men i mine øre en meget kærkommen lyd.
Det er ikke svært at komme til at se isfugl i Danmark. I takt med at vandmiljøet i vores åer er blevet bedre, har den smukke fugl fået flere og flere levesteder. Den kræver strømmende vand. Helst ikke med alt for meget fart på – og så skal der være småfisk. Redestedet er for enden af en lang gang, gravet ind i brinken af hannen.
Jeg tror den største udfordring for Isfuglen i Danmark p.t. er at den er sky. Den skal have det rimeligt uforstyrret for at yngle, så hvis de få høje brinker der er langs vores åer og vandløb er overrendte, så får den ikke ro.
Men antallet af “sightings” er opløftende. Jeg tog lige et kig på “DOF-basen” og talte sammen. Og ja, der er mange forhold der kan influere på tallene, men trenden synes klar. Der er flere blå juveler end tidligere. Jeg sender en kærlig tanke til Danmarks bedste miljøminister gennem tiderne, Svend Auken.
Men tilbage til dagen. Jeg havde som sagt kun kameraet med. Inget skjul, intet stativ. Så skuddene er håndholdte, det vi plejer at kalde “doku-skud”, når vi ikke er tilfredse med den tekniske kvalitet. Men billederne formidler alligevel den ubeskrivelige skønhed, der er i det lille dyr. På størrelse med en gråspurv, men med farver fra en anden verdensdel.
Hvis du vil derud og kigge, så tag en kikkert med. Den er som sagt ret sky, så de fleste ser den som et blåt lyn hen over vandet. Men den sætter sig naturligvis, og på god afstand vil du kunne opleve den “tæt på” igennem en god kikkert.